Frivillighed i institutioner og skoler
Af Metin Lindved Aydin, byrådskandidat i Aarhus for Radikale Venstre
Jyllands Posten 01.05.2021
Nogle gange glemmer vi, at alle mennesker er værdifulde, og at både det lønnede såvel frivillige arbejde, vi hver især gør, har betydning for samfundet generelt. Og ikke altid er døren åben eller let at finde for dem der har noget at bidrage med til fællesskabet.
Særligt når det gælder vores institutioner og skoler går vi glip af den dobbelte mening, det giver at samarbejde på tværs – mening for børnene/personale og for dem, der engagerer sig og det indhold det skaber i de frivilliges hverdag.
Vi er alle tæt forbundet i det fællesskab, der hedder Danmark.
Tag for eksempel pædagogerne i daginstitutionerne, og det arbejde de udfører hver eneste dag. De passer på det mest værdifulde, vi har – nemlig vores børn, og dermed også vores fremtid.
I samarbejde med forældrene er det deres opgave at sikre, at vores børn bliver sociale, empatiske individer, der kan fungere i folkeskolen – og på længere sigt blive gode, demokratiske samfundsborgere. Mens forældrene arbejder, skal pædagogerne hjælpe børnene med at udvikle færdigheder som selvstændighed, tillid, koncentration, samarbejdsevne, selvregulering, evne til at danne venskaber og sociale normer.
Pædagogerne har en vigtig funktion for samfundet, og det kræver, at der er tid og overskud til at fordybe sig sammen med børnene – både så de kan hjælpe børnene med at få relationer med hinanden og mindst lige så vigtigt, at de har mulighed for at se og høre det enkelte barn.
I december 2020 blev regeringen og støttepartierne enige om at indføre lovbundne minimums-normeringer i daginstitutionerne. Det skal sikre et bundniveau af uddannet personale på tværs af landet. Senest i januar 2024 skal der mindst være 1 pædagog pr. 6 børnehavebørn og 1 pædagog for hver 3. vuggestuebørn. Det er uden tvivl godt, at der nu kommer mere uddannet personale i daginstitutionerne, og Aarhus Byråd har lige vedtaget at fremskynde udrulningen, så det hurtigere bliver hverdagen i vores kommune.
Det kommunale budget er ligesom skatten meget låst, så der vil med stor sandsynlighed ikke blive mulighed for en massiv opnormering på personalesiden – uanset hvem der får det politiske lederskab i byen efter kommunalvalget i november.
Så hvad nu hvis vi gav bedre mulighed for at lade frivillige voksne bidrage i både institutioner og skoler? Ikke som en forpligtelse eller bestillingsvare men som lystdrevne bidrag der kan understøtte personalets arbejde med at skabe mere tryghed, nærhed og gode relationer.
Jeg foreslår, at vi i højere grad inviterer civilsamfundet ind i børnehaverne og skolerne. Som en backup til pædagoger og lærere, der ofte har hænderne mere end fulde, og som derfor kan tabe nogle børn socialt eller fagligt. Det skal selvfølgelig ikke være en spareøvelse eller være i konkurrence med personalets faglighed, men det skal understøtte personalets mulighed for at folde deres fagkompetencer helt ud og nå alle børn i daginstitutionen eller skolen, når nu skatten er låst. Når de gode og fornuftige grundvilkår i skolen og institutionerne er fastlagt, da kan de frivillige finde en naturlig plads, som vel at mærke ikke må medføre unødig administration eller ekstra arbejde, men være en reel værdiforøgelse for personalet, for børnene samt de frivillige.
Så kan alle kommunens børn opleve at have voksne omkring sig. Voksne, som har tid til at læse højt eller jagte snegle i buskadset eller komme på besøg på et plejehjem.
Det kræver mod og vanebrud – men hvis vi understøtter udviklingen af en kultur, hvor vi efter evne bidrager til fællesskabet, gerne helt fra barnsben, så kan det blive en vane for livet for flest mulige. På den måde skaber vi værdi for os alle sammen og styrker medborgerskabet hos den enkelte.
