Det kan blive svært at være mand. Eller kvinde.
Af Metin Aydin, arkitekt cand. arch. og Oufa Rian, bestyrelsesmedlem i Aarhus Radikale Vælgerforening
Aarhus Stiftstidende 14.10.2020
Det behøver ikke at være en lederfigur der går over stregen – krænkelser kan forekomme alle steder hvor der eksisterer et ujævnbyrdigt forhold samt hvor normer og kulturer mødes. Det behøver ikke at handle om manglende respekt.
Derfor kan det ske for de fleste: At de jokker i spinaten og krænker nogen ved på den ene eller anden måde at udtrykke affektion eller slet og ret lyst. Det er ikke en undskyldning for at begå fejltrin – sexisme og misbrug af ujævnbyrdige forhold skal naturligvis bekæmpes – men blot en konstatering af, at vi alle har noget at arbejde med.
Det må stå klart, at der er lysår mellem uønskede kommentarer, og magtmenneskers krav om sex som modydelse for sikkerhed i ansættelsen og at det principielt er forskellige situationer. Det sidste er et klamt og bevidst overgreb, mens det første kan være en fejltolkning af en situation og et forsøg på at teste, om hengivenheden er gengældt.
Hvis vi udelukker det bevidste overgreb og kun forholder os til krænkelser som følge af misforståede situationer, ser det ud som om, at de mennesker der feteres for deres holdninger, kløgt, resultater og velstand i højere grad end andre kommer til at gå over stregen – og ikke nødvendigvis for bevidst at kapitalisere på venerationen. Måske fordi deres synlighed og position oftere kan bringe dem i en situation, hvor en god stemning og positiv opmærksomhed kan misforstås, er det dem, der bringes til fald. Og så er det selvfølgelig også udelukkende dem, medierne er opmærksomme på og ikke hverdagskrænkelser blandt almindelige mennesker.
Det vi ser i disse dage, er derfor formentlig et udtryk for en mere udbredt kultur og ikke blot et fænomen blandt vores ledere og frontløbere. Vi er således nødsaget til at være langt mere bevidste om vores indbyrdes position og styrkeforhold, og uden at undertrykke vores biologi, agere anderledes i ujævnbyrdige situationer, hvor ord og handling vil kunne krænke.
Omfanget af de mange sager vidner om, at det ikke er en enkel udfordring. Vi må finde en vej, hvor mænd og kvinder kan være sammen i et ligeværdigt rum, og hvor det er tilladt at tage fejl og undskylde, hvis nogen utilsigtet krænkes. Både mænd og kvinder må overveje, om det er ønskeligt, at vi af frygt for offentlig udskamning undlader at give hinanden positiv opmærksomhed.
Ellers kan det blive svært at navigere i verden som menneske – mand eller kvinde.