KRIMINALITET: Der findes ingen hurtige løsninger, men kun det lange, seje træk

Aarhus Stiftstidende 09.01.2021

Af Metin Lindved Aydin, byrådskandidat for Radikale Venstre i Aarhus

Af og til hører man politikere som ønsker at positionere sig som forkæmpere for lov og orden, og som kræver hårdere straffe for begåede forbrydelser. For mange af dem hænger det naturligt sammen med de signaler, som de ønsker at sende på udlændingeområdet. Deres beskrivelse af vores samfund er af et samfund, som er på vej mod at blive et voldshelvede, domineret af rivaliserende bander, der kæmper om narkomarkedet, og som kører fredelige mennesker ihjel i vanvidskørsel.

Disse politikere lever af vores medfødte angst for, at vi bliver overfaldet. At vores døtre bliver voldtaget. At vores sønner bliver banket. Det er kun naturligt at være bange, men det er ikke rart, og det bør vi ikke være. For ud over at være angste, bliver vi også kontrolleret af de følelser, som angsten vækker i os – hadet og hævnlysten.

Det er såre menneskeligt at hade og følelsen spirer let i os i afmægtighedssituationer hvor vi bliver forurettet. Men det er dårlige følelser at bygge vores samfund på, og vi vælger ikke nødvendigvis de bedste løsninger når vi hader: Vi ved jo godt at straf alene ikke rehabiliterer, og at strengere straffe uden rehabilitering kun tilfredsstiller hævnlysten hos os der hader. Måske vil hårdere straffe tilfredsstille retsfølelsen hos ofrene og deres familier, men hvad nytter det i et større samfundsmæssigt perspektiv, hvis afkastet er mere forhærdede kriminelle med endnu større mangel på respekt for vores lovgivning?

Vi kan hente læring ved at kigge over Atlanten til USA: Her havde man indtil midten af 1970’erne et skarpt fokus på rehabilitering og udviklingen af færdigheder som indsatte i landets fængsler kunne bruge i civilsamfundet efter deres løsladelse. Siden da har man i USA valgt en ”get tough on crime” tilgang, hvilket har skabt en eksplosiv vækst i antallet af indsatte, og der er nu flere indsatte i de amerikanske fængsler end i noget andet land i verden ifølge American Psychological Association. Men med et kriminalitetsindeks på 47,7 er USA målt på mord, voldtægt, røveri, groft overfald, indbrud, tyveri, tyveri af motorkøretøjer og brandstiftelse på niveau med et land som Irak. Danmark er til sammenligning, og ikke overraskende, et af verdens sikreste lande med et kriminalitetsindeks på 26,1 – svarende til omtrent det halve af USA’s – og det burde være tydeligt hvilken vej vi i hvert fald ikke skal gå.

Sandheden er desuden, at vi bliver manipuleret, og at virkeligheden ser anderledes ud end den, nogle politikere og medier præsenterer os for. Det kriminalpræventive Råd angiver således, at volden har ligget stabilt på 1-3% af befolkningen gennem de sidste 30 år. Til gengæld er anmeldelserne steget signifikant, fordi ofrene er blevet mere tilbøjelige til at anmelde vold. Siden Danmarks statistik i 1995 begyndte at lave statistik over strafferetlige forbrydelser og frem til nu, er det generelt kun gået én vej, og det er nedad med stadigt færre forbrydelser.

I 1995 blev der indgivet 538.963 anmeldelser som førte til i alt 108.727 sigtelser. I 2019 blev der indgivet 354.859 anmeldelser og rejst sigtelser i 89.252 forhold. Altså et fald på 35% i antal anmeldelser og et fald på næsten 20% i antallet af sigtelser.

Uagtsomt manddrab, betydelig legemsbeskadigelse og nærliggende fare for liv og helbred i forbindelse med vanvidskørsel er ligeledes for nedadgående: I 1995 blev der indgivet 353 anmeldelser og rejst 331 sigtelser, mens der i 2019 blev indgivet 242 anmeldelser og rejst 234 sigtelser. Det svarer til et fald på mere end 30% over de sidste 25 år.

Det er det, man kalder en langsigtet tendens. Det går altså kun én vej generelt. Og det er med had som med andre følelser, ikke ulig aktiemarkedet, men i øvrigt uden sammenligning, at vi overreagerer kortsigtet på nyheder, men underreagerer langsigtet. Selvom det går den rigtige vej.
De politikere og medier, som enten bevidst eller ubevidst manipulerer os, har et afgørende medansvar for det, der risikerer at polarisere vores samfund.

Uanset, om det er Socialdemokratiet eller Venstre, der retter et fremmedgørende og unuanceret fokus på vores udfordringer, så er det vores alles samfund og sameksistens, de gambler med. Og det er, som om partierne har glemt ideologierne eller blot skubbet dem i baggrunden til fordel for populistiske strategier, der skal bevare eller opnå magten.

Og hvad er det værd, hvis de på målstregen opdager, at de har spildt alle værdierne undervejs, hvad enten det er frihed, lighed og solidaritet, eller et liberalt menneskesyn? Hvad er det for et samfund vi giver videre til vores børn?

Lad os undgå at forfalde til bare ukritisk at straffe hårdere, men straffe proportionalt efter forbrydelsernes grovhed samt analysere, hvad de udspringer af. Og dernæst finde bæredygtige løsninger, bevare fokus på rehabilitering og tage det nødvendige langsigtede seje træk.

Der findes sjældent noget quickfix på komplicerede problemstillinger.

Kronikken kan også læses her.