Aarhus-arkitekt ærgrer sig: Vi klemmer kummerlige boliger ind på mindre plads
Af Metin Lindved Aydin, arkitekt og byrådskandidat for Radikale Venstre i Aarhus
Århus Stiftstidende 30.10.21
Aarhus opstod ved åens udmunding i jernalderen og vækstede langsomt gennem århundrederne – det gav byen et homogent udtryk.
Fra industrialiseringen omkring midten af 1800-tallet steg indbyggertallet i Aarhus, såvel som i resten af Danmark, fra omtrent 25.000 indbyggere til mere end 350.000 i dag. Denne vækst har medført nogle ryk i byggeriet, og i tilnærmelsesvis koncentriske bånd om bymidten kan vi følge arkitekturens udvikling fra den sene middelalder og næsten frem til i dag.
Men hvor tidligere tiders rolige vækst gav os mulighed for at forstå os selv ud fra det, der kom før, så forhindrer den eksplosive vækst, vi oplever i byggeriet nu – og som det tydeligst kommer til udtryk i Aarhus midtby – os i at forstå ret meget ud fra sammenhænge og kontinuitet. For det er der ikke meget af.
Forskellen på det gode og det dårlige byggeri er som forskellen på en dansk møbelklassiker fra midten af forrige århundrede og de spånplademøbler, der i dag kan købes i møbelvarehusene: De første holder stadig, og de sidste kan smides ud i morgen.
Det, der bygges nu, er løsrevet fra sted og tradition og er i stedet underlagt et stærkt krav om profit, der tvinger os til at klemme flere kummerlige boliger ind på mindre plads, at benytte billige materialer, gå på kompromis med funktion, indretning, lys og luft.
Det er en jammer, for forskellen på det gode og det dårlige byggeri er som forskellen på en dansk møbelklassiker fra midten af forrige århundrede og de spånplademøbler, der i dag kan købes i møbelvarehusene: De første holder stadig, og de sidste kan smides ud i morgen.
Derfor skal vi stille højere krav til vores byggeri, så vi også i fremtiden kan være stolte af vores by.
