Aarhus mangler i høj grad en stadsarkitekt+
Aarhusianerne bør også om 100 år kunne føle stolthed og tilknytning til deres by og dens rødder.
Mange hundrede års gradvise byvækst har udviklet den gamle bykerne i Aarhus til at være et arkitektonisk homogent centrum. Fra den ene bygning til den næste ses en tydelig sammenhæng i materialer, byggeteknik og skala, som virker naturlig og helstøbt. Det er en arkitektonisk oplevelse, som vi kan sætte pris på som mennesker, måske fordi vi kan fornemme kontinuitet, samhørighed, vore rødder og det, vi kommer fra.
I forrige århundrede og især også i dette er det imidlertid gået meget stærkere, og udviklingen i byggeteknik, tredoblingen af indbyggertallet på bare 100 år og den økonomiske vækst har medført nybyggeri, der er uden tydelig sammenhæng med det oprindelige Aarhus. Den kulturelle forbindelse går således i mere eller mindre grad tabt, når vores bymiljø suppleres med byggeri, der arkitektonisk er lige så hjemmehørende i Amsterdam som i Aarhus.
Hvor væksten har gjort det af med den homogene by, så gør de internationale strømninger det af med mange af referencerne til den danske og stedlige arkitektur. I stedet skaber vi mere byggeri af tvivlsom karakter og kvalitet udviklet af vores grådighed snarere end forståelsen for menneskers behov.
Det er dumt og respektløst, og det er meget tydeligt, at vi mangler et fagligt niveau med beslutningskompetence mellem byrådssalen og projektudviklerne. En stadsarkitekt+, der på kvalificeret vis vil kunne tage vare på byudviklingen, så aarhusianerne også om 100 år vil kunne føle stolthed ved deres by og en levende kulturarv.
