Danmark mangler sundhedsfagligt personale, mens der sidder mennesker i kø for at påtage sig opgaven

Af Hanne Roed, Regionsrådsmedlem i Region Midt for Radikale Venstre, Metin Lindved Aydin, byrådskandidat for Radikale Venstre i Aarhus og Jakob Lavrsen, byrådskandidat for Radikale Venstre i Aarhus

Jyllands-Posten 30.09.2021

Der mangler sundhedsfagligt personale af alle slags: Alment praktiserende læger, andre speciallæger, sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter. Unge mennesker venter allerede nu 3-4 måneder på at kunne få psykologhjælp. Om få år risikerer vores system at brænde sammen på grund af manglen på kvalificeret arbejdskraft.

Samtidigt sidder der mennesker med de rette kvalifikationer og venter på at kunne komme i betragtning til at hjælpe danskerne. Regeringen sidder på hænderne.

En af løsningerne på blandt andet lægemanglen ligger lige til højrebenet. Alle de læger som er i Danmark og som nu kører rundt som fx Wolt-bude eller taxachauffører bør have deres sag hurtigere igennem bureaukratiet.

Mød Ivan

Ivan er 40 år og uddannet i 2007 i psykiatri fra det medicinske fakultet i Krasnodar i Rusland. Han er en af de mennesker vi desperat mangler i vores sundhedssystem. Alene i Region Midt mangler vi 40 psykiatere, og fordi det i alt tager i omegnen af 12 år at blive psykiater, så er det et langsigtet problem, vi står med.

Men tilbage til Ivan.

For at han kan komme til at arbejde som psykiater i Danmark, har han skullet gennemgå en certificeringsproces. Det tog 9 måneder.

Bagefter kommer der til at gå yderligere 28 måneder, inden Styrelsen for Patientsikkerhed åbner hans sag – altså en 28 måneder lang pause med nul aktivitet og ren uvirksomhed. Så kan den egentlige sagsbehandling begynde, og Ivan kan blive vurderet, om han kan komme videre i systemet.

Før Coronapandemien tog denne pause ’blot’ 18 måneder, men under den siddende regering er akkrediteringen af de udenlandske uddannelser blevet nedprioriteret. Det vides ikke, hvor længe behandlingen kommer til at tage, forhåbentlig ’blot’ få måneder.

Men herefter venter så yderligere 2-3 år med eksamener og praktikforløb, inden Ivans lægeuddannelse og psykiatrispeciale kan bringes i anvendelse. Med lidt held kan vi få glæde af hans sundhedsfaglige kunnen om 5-6 år, og til den tid får vi med de forudsigelser, der er for kapacitetsudfordringerne i sundhedssektoren, virkelig brug for ham.

Vi skal selvfølgelig sikre, at det sundhedsfaglige personale, der kommer til Danmark, har den teoretiske og praktiske ballast for at kunne praktisere sikkert og trygt i vores sundhedsvæsen.

Men som minimum bør vi kunne eliminere 28 måneders tomgang. Set i lyset af den personalemæssige krise, der venter sundhedsvæsenet lige straks, skal det ske snarest.

Corona har vist os at sygdomme opererer globalt. Det kan vores sundhedsvæsen og landets ledelse lære noget af.