Sådan kan broen forbinde kvartererne Helenelyst og Høiriisparken med det gamle Brabrand. Illustrationer: Metin Lindved Aydin
Beboere i delt Brabrand: Her er løsningen
Århus Stiftstidende 28.01.2020
Af Hans Petersen hap@stiften.dk
AARHUS: Kvartererne Helenelyst og Høiriisparken er skilt fra det gamle Brabrand af jernbanen, og det er beboerne kede af. En af dem, Per Falk Bredgaard, har de seneste otte år arbejdet på en broforbindelse over banen.
Nu viser en arkitekt en løsning, der er inspireret af en bro i udlandet.
Arkitekten Metin Lindved Aydin, der også er radikal byrådskandidat, har lavet fotocollager og skitser, der illustrerer en cykel- og fodgængerbro i det smukke naturområde.