Det offentlige skal sætte rammevilkår for erhvervet. Og kun det

Af Metin Lindved Aydin, arkitekt Cand. Arch., byrådskandidat for Radikale Venstre

Jyllands Posten 03.03.2021

Jeg hører til dem, der tror på, at en stor offentlig sektor er nødvendig for at kunne varetage driften af vores velfærdssamfund. Ikke alt er egnet til at blive driftet på markedsvilkår, og det bliver vi i særlig grad mindet om her under pandemien, når offentligt personale uden at kny passer vores ældre og syge på lokalcentre og hospitaler og vores børn i institutioner og skoler.

Samtidigt har jeg gennem snart 20 år drevet selvstændig virksomhed og er vant til, at der ikke er langt fra refleksion til handling.

Og måske derfor bliver jeg trods stor tålmodighed dybt frustreret, når jeg oplever spild og træghed i de offentlige systemer.

En anekdote: Ved siden af mit professionelle virke driver jeg sammen med en gruppe erhvervsfolk www.egenvirksomhed.nu – en NGO, som hjælper mennesker på integrationsydelse eller kontanthjælp med at starte egen virksomhed. Det er et samfundsnyttigt projekt og personligt meget givende.

I det regi deltog jeg for nogle år siden i et møde med nogle embedsmænd. Baggrunden for mødet var et ønske om at udbygge samarbejdet mellem os og kommunen, så flere på overførselsindkomst ville kunne komme i betragtning til den hjælp, vi tilbyder ganske omkostningsfrit for både iværksætter og kommune.

På mødet blev jeg præsenteret for et prospekt bestående af fem stk. A4-sider med plastforside og kraftig papbagside holdt sammen af en sølvgrå stålspiral.

Prospektet var resultatet af et arbejde, der skulle udmønte sig i et kursusforløb som en bistand til mennesker på kontanthjælp med at starte egen virksomhed. Arbejdet havde på det tidspunkt været i gang i seks måneder.

På den første side stod der “Forretningsidé”, og på de følgende henholdsvis “Markedsføring”, “Bogføring”, “Personale” og “Faciliteter”. Kun overskrifter, intet indhold.

Jeg kiggede op fra prospektet, og det må have været tydeligt, at jeg var forundret. »Ja, vi er ikke kommet så langt endnu,« lød det fra embedsværket.

Måske var der mere, jeg så det ikke, og det blev ikke drøftet. Men med afsæt i denne og lignende oplevelser føler jeg mig overbevist om, at ligesom vi behøver den offentlige sektor til varetagelse af kernevelfærden, lige så vigtigt er det, at det offentlige holder sig fra de opgaver, der lader sig løse langt mere effektivt og agilt i det private erhvervsliv.

Og i forhold til entreprenørskab må det offentlige gerne medvirke til at understøtte udviklingen af en iværksætterkultur, eksempelvis ved at sikre fornuftige rammevilkår for virksomhederne, men derudover overlade det til det private initiativ at spurte afsted med forretningsidéen.

Det skal vi understøtte og arbejde for i Aarhus.