Vi vil stadion… men det bør sparkes til hjørne nu

Af Mahad Yussuf, Metin Lindved Aydin, Polly Bak Dutschke, Rabih Azad-Ahmad, byrådsmedlemmer for Radikale Venstre i Aarhus

Stadion-sagen, der i de seneste uger har rullet sig større og større, er en af Aarhus Kommunes største skandaler i de sidste mange, mange år. For på trods af, at kommunen hverken har en kontrakt med lejeren der skal bruge stadion, entreprenøren der skal bygge det, eller styr på økonomien som skal finansiere det, så lod Jacob Bundsgaard alligevel sagen rulle videre. Og det betyder, at vi i dag står med et delvist nedrevet stadion, en enkelt nyopført søjle og en ekstraregning på en kvart milliard kr. En regning som er blevet foreslået betalt af Aarhus Kommunes borgere.

Det er vanvid, at vi er kommet hertil, og man kan spørge sig om det her ville være sket i en privat virksomhed, hvor budgetter skal holdes fordi kassen ikke er bundløs. Det er en meget trist situation. For den gode ide, med at opføre det nye stadion som aarhusianerne i så mange år har sukket efter, er nu blevet til et kæmpe problem for kommunens borgere og for den velfærd som udhules, når vi ikke kan bygge de ting som også er vigtige for os.

I Radikale Venstre er vi derfor ikke klar til at støtte en bevilling i den størrelsesorden, når byrådet mødes for at debattere finansieringen til det nye stadionbyggeri nu på onsdag. Vi mener derimod, at sagen skal sparkes til hjørne for nu, så vi sammen i den kommende tid kan afsøge mulighederne for at lukke hullet på den kvarte milliard kroner som stadionbyggeriet er gået over budget, allerede inden byggeriet er gået rigtigt i gang. Og så vil vi undersøge hvor ansvaret ligger for fadæsen, og blive klogere på om der eventuelt er et rådgiveransvar, og om vi fremadrettet kan forvente flere ekstraregninger på trecifrede millionbeløb.

Det er afgørende, at vi får løst problemet og ikke blot accepterer en kommunal medfinansiering som den præsenteres nu. For hvis vi accepterer den, kan det ende med at ramme kommunens reelle kerneopgaver. Og det er ikke længe siden, at vi kom igennem et relativt skrabet budgetforlig, hvor der ikke var meget at rutte med til miljø og klima, den kollektive trafik, cykelstier, institutioner og alt det andet som vi forbinder med kommunal velfærd. I den forbindelse er det værd at huske på, at hele præmissen for projektet var, at der ikke skulle bruges så meget som en eneste kommunal krone – det må siges at have ændret sig radikalt.

Hvis vi nu gør indhug i kommunens økonomi, vil det kunne betyde, at vi fremover vil kunne se en halsende velfærd, med ringere mulighed for at kunne levere på de velfærdsydelser der er brug for. Fordi pengene er brugt til noget andet og fordi vi rammer det såkaldte anlægsloft.

Situationen er alvorlig, men bør kunne løses, hvis vi letter lidt på speederen og giver os selv muligheden for at blive klogere og finde andre veje, besparelser og anden ekstern finansiering og få erhvervslivet med.

Det kræver dog, at byrådet ikke bakker op om den fremlagte indstilling nu på onsdag. Det vil gøre ondt, men det er nødvendigt, så vi fremover både kan få velfærd, og være til stede på vores kommende nye flotte station for som tolvte mand at blæse til kamp for de hviie med en god smag i munden.