Vi vil ikke bekæmpe mistro med mere mistro: Vi står vagt om værdierne – også, når det er svært
Af Metin Lindved Aydin og Mahad Yussuf
Hvis man kun læste Danmarksdemokraternes debatindlæg i Stiften 31. marts, kunne man få det indtryk, at vi i Radikale Venstre sidder i rundkreds med lukkede øjne, mens samfundet styrter i grus omkring os.
Intet kunne være længere fra sandheden, for i Radikale Venstre tager vi parallelsamfund, æresrelateret vold og social kontrol dybt alvorligt. Vi anerkender fuldt ud, at der findes mørke mønstre i nogle miljøer, som skal mødes med fasthed. Men vi nægter at acceptere, at løsningen skal være at give køb på de værdier, der netop adskiller et demokratisk retssamfund fra det, vi ønsker at bekæmpe. I modsætning til Danmarksdemokraterne.
Derfor kæmper vi ikke kun for at reagere på problemer, men for at forblive et samfund, hvor vi insisterer på retssikkerhed, på proportionalitet og på, at mennesker ikke skal dømmes på formodninger, kulturelle tilhørsforhold eller religiøse antagelser. Radikale Venstre ønsker ikke et samfund, hvor vi bekæmper mistro med mere mistro.
Det er besnærende at kræve, at offentligt ansatte skal anmelde “antidemokratisk adfærd”. Det lyder handlekraftigt. Men hvem definerer, hvad det dækker over? Hvad betyder det konkret – og hvem skal vurdere det? Hvilke konsekvenser får det for tilliden mellem borgere og velfærdssamfund, hvis ansatte begynder at agere overvågning frem for hjælp?
Vi tror på åbenhed og konsekvens – ikke på kollektiv mistænkeliggørelse. Der findes naturligvis sager, hvor systemet har svigtet, og de skal tages alvorligt. Men vi tror ikke, løsningen er at installere en skyggeverden af kontrolinstanser og ideologiske troskabserklæringer.
Radikale Venstre ønsker et samfund, hvor vi stiller krav, men aldrig opgiver retten til forskellighed. Hvor vi styrker fagpersoner med viden, uddannelse og opbakning – ikke pålægger dem rollen som moralske stikkere. Hvor vi sætter ind mod undertrykkelse, men ikke glemmer, at mennesker også har brug for at blive mødt som individer, ikke som grupper med formodet skyld.
Der findes ingen nemme løsninger på komplekse problemer – de virker tillokkende, men de skøjter kun på overfladen, hvorimod rigtige løsninger tager tid og virker i dybden. Et stærkt samfund er et samfund, der kan rumme uenighed, stå vagt om sine idealer og fastholde sin værdighed – selv under pres.
Og i Radikale Venstre insisterer vi på, at vi i vores stræben efter at komme det formørkede til livs ikke selv formørkes og ignorerer lov og orden. Det sidste kommer man i fodlænke for.
