Regeringens gymnasieudspil er socialt skævt

Regeringens nye gymnasieudspil er en skævvridning af ligheden i Danmark, fordi den vil afskære mange af de unge, der ikke kommer fra boglige hjem i at få de samme livsmuligheder som andre unge. 

Af Mahad Yussuf, medlem af Aarhus Byråd (RV) og Formand for Børn og Unge udvalget i Aarhus Kommune, og Metin Lindved Aydin, medlem af Aarhus Byråd (RV)

Gymnasietiden er en tid, hvor man udvikler sig enormt, både socialt og fagligt. Det er en tid, hvor man møder stor frihed og stort ansvar, og hvor man modnes og gør sig parat til fremtiden på tværs af den sociale lagdeling i vores samfund.

Af den grund er det problematisk, at regeringen i deres nye gymnasieudspil gør gymnasieuddannelserne, som vi kender dem i dag, langt mindre tilgængelige, både ved at forhøje karakterkravet og ved at fjerne 10. klasse. For det vil afskære mange af de unge, der kommer fra ikke-boglige hjem.

At de børn og unge, der kommer fra ikke-boglige hjem, får sværere ved at komme i gymnasiet, skyldes, at de i folkeskolen kan være blandt de fagligt svageste. Og fjerner man samtidigt 10. klasse, fratager man de unge muligheden for at modnes og udvikle deres faglighed, så de kan blive klar til gymnasiet.

Regeringens udspil er på den måde med til at skabe A- og B-hold, fordi gymnasiet fremover vil udelukke endnu flere. I Politiken er rektor Claus Niller Nielsen citeret for at sige: ”Jeg er bange for, at det her vil være et tilbageslag til 50’erne og 60’erne, hvor gymnasiet var en skole for eliten.” Det forstår man godt, for et gymnasie for eliten er en fuldkommen forkert retning i vores velfærdssamfund, der både vil være med til at mindske ligheden og slukke en masse unges drømme. Og det er hverken de unge eller vores samfund tjent med.

Derfor kan vi kun håbe på, at udspillet bliver fejet af bordet, så vi også fremover kan have et gymnasie, der er åbent for alle de unge, som har lyst til at tage en boglig uddannelse.