Et år efter jordskælvet
Af Metin Lindved Aydin
Information 29.01.2002
Provinshovedstaden Bhuj i den jordskælvsramte region i Gujarat i Indien er et år efter katastrofen, den 26 januar 2001 en by med åbne sår. I Bhuj blev op mod 90 procent af byen totalt ødelagt eller fik svære skader.
En stor del af byen er jævnet med jorden, og mange af de huse der stadig står, har store revner og virker usikre og uegnede til beboelse trods interimistiske afstivninger og reparationer.
Imellem byggetomter og ruinhobe står teltlejrene endnu, og der mangler stadig at blive opført et rigtigt hospital til afløsning for felthospitalet, der skyndsomst blev rejst, da byens sygehus sank i grus.
Modsat landsbyerne, der relativt hurtigt påbegyndte genopbygningsarbejdet, gik det pga. trægt bureaukrati meget langsomt i Bhuj. I op mod seks måneder diskuterede regeringspolitikere, hvorvidt byen skulle saneres eller rives ned og bygges op fra grunden. Derfor vovede ingen, at påbegynde genopbygningsarbejdet af frygt for, at arbejde og investeringer skulle være spildt.
»Man må erkende, at politisk inerti har dræbt en del af momentet i hjælpeindsatsen«, siger arkitekt Yatin Pandya, direktør ved Vastu Shilpa Foundation, en virksomhed der fra første færd involverede sig aktivt i genopbygningsprojekter i hele regionen. Han anslår, at kun ca. en tredjedel af de oprindelige økonomiske sponsorer fortsat er involverede, og at de øvrige har trukket sig i takt med, at regeringen har ændret betingelserne og besværliggjort deltagelse i det humanitære arbejde.
»Regeringen er løbet fra sine løfter«, udtaler Yatin Pandya og uddyber:
»Der blev indledningsvist lovet gratis land til genhusningsprojekterne, men det ændrede regeringen sidenhen, så de involverede
NGOer har været tvunget til at købe den nødvendige jord. Derved blev NGOerne pålagt en betydelig økonomisk byrde, og regeringen har kunnet finansiere sin egen deltagelse i projekterne«.
Yatin Pandya anslår, at flertallet af virksomheder og erhvervsfolk har trukket sig som sponsorer af denne og lignende årsager, og at arbejdet nu primært udføres af socio-religiøse organisationer.
Det internationale samfund har også medvirket i det humanitære arbejde, primært med økonomiske midler, der er blevet viderefordelt til lokale NGOer.
»Dette har ikke altid medført de bedste resultater, da ikke alle de involverede organisationer har erfaring med byggeopgaver. Jordskælvet var, ud over en meget tragisk hændelse, en enestående chance og vi kunne have bygget byer, der kunne stå model for resten af samfundet. Den chance er nu forpasset«, mener Yatin Pandya.
Utilfredsheden vokser
I Bhuj hersker en generel utilfredshed med både regeringens arbejde og de mange NGOers hjælpeprogrammer.
»Regeringen har ikke hjulpet, og de religiøse organisationer er kun interesserede i at hjælpe deres egne«, siger en tilfældigt adspurgt. Det er forhåbentlig en sandhed med modifikationer, men faktum er, at det i øjenhøjde ser ud til, at der kun er sket meget lidt i det forgangne år siden katastrofen. I forsigtige skøn anslås det, at der vil gå mindst 3 år, inden byen er genopført. I den tid er de hjemløse henvist til at bo hos slægtninge, i telte og barakker rundt omkring i byen, hvorfor utilfredsheden nok skal øges.
»Det er rigtigt, at mange mennesker er utilfredse, og det er kun naturligt, når folk lider nød og tingene tilsyneladende går lidt for langsomt,« siger Siddharth Majumdar, Arkitekt ved FNs udviklingsprogram (UNDP) i Bhuj.
»Men det er på den anden side af enorm vigtighed, at tingene tager den tid de tager. Blandt andet er det af stor betydning, at den nye byggelovgivning bliver ordentligt gennemarbejdet, så omfanget af en eventuel fremtidig katastrofe kan reduceres. Alt byggeri bliver desværre nødt til at stå stille, indtil den nye byggelovgivning foreligger.«
Trods utilfredsheden i Bhuj mener Siddharth Majumdar, at katastrofen er blevet håndteret betydeligt bedre end lignende begivenheder mange andre steder, og at det generelle billede overvejende er positivt.
Mest positivt i byerne
»De fleste hjælpeprogrammer opererer i landområderne, som blev ramt betydeligt hårdere end byerne, og her er tingene gået betydeligt hurtigere, og her hersker derfor en andeledes positiv stemning.«
En sådan stemning kan findes i landsbyen Ludiya 80 km nord for Bhuj, nær ved den pakistanske grænse, hvor NGOen Manav Sadhna arbejder med et omfattende rehabiliterings projekt.
»Da vi ankom til området en uge efter jordskælvet, havde indbyggerne endnu ikke modtaget nogen nødhjælp, og en stor gruppe var beredt på at drage mod Bhuj, hvor de efter al sandsynlighed ville være henvist til værre forhold end dem, de kom fra. Dette forhindrede vi, og gennem vores aktiviteter i landsbyen gav vi indbyggerne troen på fremtiden tilbage«, fortæller arkitekt Vandhna Agraval fra Manav Sadhna.
»Vi er vejledere og facilitatorer i et ambitiøst selvhjælpsprojekt, hvor det er landsbyboerne selv, der bygger deres egne huse. For det udførte arbejde betaler vi dem en løn, som kan være startkapital i deres nye liv. Efter det indledende genopbygningsarbejde har vi opført vandreservoirer, skoler, bygget sanitære faciliteter, som er et særsyn på disse kanter, og iværksat helse- og undervisningsprogrammer.«
Psykiske sår
»Vi har en holistisk tilgangsvinkel til genopbygningsarbejdet«, forklarer Vandhna Agraval.
»For der skal mere til end blot et hus for at genopbygge et liv, der er blevet lagt i ruiner. Fordi mentale sår er sværere at hele end fysiske, vægter vi det sociale og mentale aspekt af rehabiliteringen meget højt.«
Det sociale projekt, der tager udgangspunkt i Mahatma Gandhis principper, forløber side om side med genopbygningsarbejdet, og har blandt andet haft som mål at opløse spændinger og social uro opstået mellem landsbyens hinduer og muslimer efter jordskælvet. På under et år har dette resulteret i en harmonisk stemning hvor de to befolkningsgrupper arbejder sammen, kommer på besøg og deltager i hinandens højtider, forskelle i religion og kultur til trods.
*Metin Aydin er arkitektstuderende på Den Internationale Afdeling ( H ) ved Arkitektskolen i Aarhus, og har været udsendt i Indien på et rejsestipendie fra Danida.
