Socialdemokratiet, Konservative og Venstre – hvad siger baglandet?

Af Metin Lindved Aydin, byrådsmedlem i Aarhus for Radikale Venstre

Jeg har gennem det seneste år modtaget utallige henvendelser på E-mail, Messenger og telefon, og jeg bliver jævnligt tiltalt af fremmede i Brugsen, når jeg går på gaden eller går tur i skoven, som udtrykker tilfredshed med, at nogen kæmper for Aarhusbugten. De skulderklap er selvfølgelig dejlige at få, men det rigtig interessante er, at en del af henvendelserne ofte indeholder sætninger som ”Ja, jeg er jo egentlig socialdemokrat” eller ”Jeg plejer at stemme på Det Konservative Folkeparti eller Venstre”.

Når andre partiers kernevælgere begynder at rose en radikal opkomling, tolker jeg det derhen, at der i vælgerbaglandene i Socialdemokratiet, Det Konservative Folkeparti og Venstre er voldsom splittelse og stor utilfredshed med den foreslåede havneudvidelse. Det jeg også hører er, at processen opleves låst, uigennemsigtig og at et udviklingsperspektiv på 30 år, kræver en anden måde at lave havn på, da vi er meget, meget klogere og teknologierne har udviklet sig eksponentielt til om bare 10 år.

Når man dertil lægger, at et meget stort antal aarhusianere er stærkt imod de konsekvenser for miljøet, klimaet og naturoplevelsen, der er forbundet med projektet, er det nærliggende at forestille sig, at de tre partier har bevæget sig endog meget langt væk fra en stor del af deres vælgeres ønsker og synspunkter.

Spørgsmålet, der melder sig, er, om de tre partiers vælgerbaglande vil finde sig i det? Om de er tilfredse med, at de politiske ledere sejler deres partier hen til eller udover kanten, får færre mandater og mindre indflydelse efter næste valg – eller om de vil gøre noget ved det og råbe deres politiske ledere op?

I nogle politiske sager er der flere skud i bøssen, og det gør ikke noget, om ens politiske ledere af og til ikke kommer helt i havn. For det er muligt at omgøre ens beslutning. Men i sagen om Aarhus Havn er der imidlertid kun et skud i bøssen: Den bliver enten hældt ned af brættet, eller også bliver den vedtaget med det flertal, der findes i Socialdemokratiet, Det Konservative Folkeparti og Venstre. Efter den seneste borgerkonference der blev afholdt i tirsdags, er der intet der tyder på, at borgerne får mere at sige i sagen, idet der nu vil blive indledt afsluttende politiske forhandlinger mellem partierne.

Det er derfor ved at være sidste udkald, hvis man skal gøre sine politikere opmærksom på, om man ønsker at bevare ikke kun Aarhus Bugt men også vælgertilslutningen til sit parti. Man er selvfølgelig fortsat velkommen til at henvende sig til mig, men måske vinder Aarhus, bugten og vi alle på, at man råber sine egne politikere op?