Kurt Westergaard var ikke Kaj Munk – og han fortjener ikke en vej

Af Metin Lindved Aydin, byrådsmedlem i Aarhus for Radikale Venstre

Det er blevet foreslået i Aarhus Byråd, at muhammedtegneren Kurt Westergaard skal have en vej opkaldt efter sig som en anerkendelse for de ofre, han ufrivilligt kom til at bringe som konsekvens af at have tegnet Muhammed med en bombe i turbanen. Det skulle være en fejring af ytringsfriheden som en særlig værdi, vores samfund er bygget på.

Det er kontroversielt, for selvom kun få er uenige i, at ytringsfriheden er værd at fejre, så er mange delte om Kurt Westergaards betydning. Af flere årsager. Grundlæggende antageligvis, fordi mange ikke synes, at det var rimeligt eller meningsfyldt, at Danmark og danskerne blev omdrejningspunkt i en konflikt, som de ikke havde andel i.

Konflikten udsprang jo af Jyllands Postens private eksperiment samt et hold vrede imamer, der rejste ud i verden for at opildne den muslimske verden til en protest, som endte med at løbe løbsk og at koste liv. Nær ved også Kurt Westergaards eget – men det gør ham ikke til en Kaj Munk.

Men det er især kontroversielt, fordi ytringsfriheden ikke er den eneste værdi, vores samfund er bygget på. I højere grad er vores samfund jo bygget på ordentlighed, tillid, respekt og omsorgsfuldhed for hinanden. Det er begreber, som vores samfund kan næres og vokse ved.

Jyllands Postens tegninger nærede ikke mange ting udover polariseringen, for de var uordentlige, mistillidsskabende, respektløse og et udtryk for manglende omsorgsfuldhed. Det blev muhammedtegningerne også synonym med. Og det fortjener ikke anerkendelse.