Kulturen er også svaret på samfundets problemer
Af Metin Lindved Aydin, medlem af Aarhus Byråd for Radikale Venstre, og Janus Boye, kandidat til Aarhus Byråd for Socialdemokratiet
Det er ikke længe siden, at vi er kommet igennem nogle meget vanskelige forhandlinger om særdeles smertelige besparelser på de kommunale budgetter. Hånden er forsøgt holdt under de allermest sårbare, men ingen går fri af serviceforringelserne. Heller ikke kulturen, som rammes hårdere end flere andre af kommunens ansvarsområder.
At kultur imidlertid er vigtig for os mennesker, er uden for enhver diskussion: Idrætten er garant for sunde fællesskaber og skaber for os som tilskuere glæde og sammenhold i en stund. Ole Lund Kirkegaard, Tove Ditlevsen og Yahya Hassan forandrede os som folk.
Kultur er anderledes sagt mere end bare sådan en fritidsbeskæftigelse, der kommer som noget ekstra, når alt det vigtige er overstået. Tværtimod. Kulturen er snarere et følelsesvækkende frirum, der skaber refleksion og skubber til vores grænser. Samler os på tværs og danner os som mennesker.
Og så har den intet mindre end livgivende betydning for vores trivsel. Ikke overraskende har forskningen i de senere år da også vist, at kultur kan fremme mental, fysisk og social sundhed.
Men selvom kulturen på den måde både er central, væsentlig og komplementerende, ja, så nedprioriteres den alligevel, hver gang valget står mellem kulturelle initiativer og en våd ble og nærværet i vuggestuen eller de varme hænder på plejecentret. Som om det var hinandens modsætninger, hvad det naturligvis ikke er.
Lad os betragte nogle af de store problemer i samfundet i øjeblikket. Det er problemer, som er så store, at ingen kan løse dem uden at samarbejde på tværs af de vanlige opdelinger i kommunen eller med bistand udefra. Flere af dem har omdrejningspunkter i kulturen. Det gælder for eksempel den demokratiske samtale.
Som samfund befinder vi os lige nu i en tillidskrise, hvor troen på et fungerende system for mange er for nedadgående. At vi har tillid til systemet, er imidlertid fuldstændig afgørende for, at vores samfund kan fungere. Og her er vores kulturfællesskaber afgørende. For hvis nogen føler sig udenfor det store fællesskab, så kan det udmønte sig i modkulturer, i spændingsfeltet socio-kulturelle parallelsamfund, kriminelle fællesskaber, gule veste i gaderne, anti-vaxers med videre.
At have fælles kulturelle referencer bidrager til, at vi alle kan tro på, at vi hører til den samme flok. Derfor er det vigtigt, at vores børn går i de samme skoler, kan synge med på nogle af de samme sange og har et fælles sprog og værdier.
Et andet stort problem handler om unges mentale sundhed. Vi har en uhyggelig trivselskrise, hvor et stigende antal unge har ondt i livet, hvilket vi ser komme til udtryk i alt fra psykiatriske diagnoser, ondt i maven, skolefravær, ensomhed, angst og selvskade. Vi kender flere af årsagerne, og noget tyder på, at vores samfunds hastighed og flygtighed samt de krav, vi stiller til de unge (og de krav, som de stiller sig selv i perfekthedskulturen), har en afgørende betydning.
De rum, hvor vi bare kan få lov at være uden, at der stilles krav til os, er fristeder, hvor vi kan frigøre os fra det, som martrer. De fristeder er for eksempel, når vi falder ind i film, musik, bøger: Kultur.
Man kan naturligvis ikke stoppe en fysisk blødning med kultur, men husk også, at vi er en af verdens rigeste nationer. Med en række udfordringer, som i udgangspunktet er ikke-fysiske af natur, og som derfor også er svære at sætte fingeren på. Kultur er en del af løsningen, og vi bør ikke underkende dens betydning og negligere den.
Derfor skal vi fortsat sikre, at kulturen kan leve og bidrage til løsningen af vores samfundsproblemer.