Hvor er de offentligt ansattes ytringsfrihed?

/i /af

Debatten om Aarhus Kommunes mobilitetschef, Morten Skou Nicolaisen, rammer ned i et langt større og langt vigtigere spørgsmål: Har offentligt ansatte egentlig reel ytringsfrihed, eller har vi kun ytringsfrihed for de ansatte, der tier stille?

En ting er de formelle regler. Noget helt andet er den virkelighed, som næsten en million offentligt ansatte lever i hver dag. En virkelighed, hvor kritik kan koste dyrt, og hvor selv fagligt begrundede synspunkter bliver mødt med krav om “at blive banket på plads” af den ansvarlige rådmand. Episoden bør få os alle til at stoppe op.

I en artikel bragt her i avisen kan man læse, hvordan et opslag på LinkedIn fra den kommunale mobilitetschef får Venstre og Liberal Alliance til at kræve samtaler, markere mistillid og i praksis true med disciplinære konsekvenser. Det er opsigtsvækkende. Ikke fordi man skal være enig i indholdet af mobilitetschefens opslag. Ikke fordi embedsmænd skal drive partipolitik. Men fordi tonen fra politikerne viser præcis det problem, som mange offentligt ansatte kender alt for godt, nemlig at offentligt ansatte har begrænset ytringsfrihed.

Den mest effektive måde at udhule offentligt ansattes ytringsfrihed er at insistere på, at man ikke må politisere. For alt er politisk. Og hvem afgør, hvornår noget er for “politisk”? Er det når en analyse, ikke passer ind i et partis fortælling? I den aktuelle sag Venstre og Liberal Alliances fortællinger. Her bliver definitionen af “for politisk” alt for let reduceret til: “noget, vi ikke kan lide”.

Det er et demokratisk paradoks, at netop de mennesker, der ved mest om, hvad der foregår i vores velfærdssamfund, det være sig lærere, sygeplejersker, socialrådgivere, sagsbehandlere, planlæggere, er dem, der i praksis tør sige mindst.

Offentligt ansatte er garanteret ytringsfrihed af loven. Men lovgivning hjælper ikke meget, hvis konsekvensen af at ytre sig bliver, at man indkaldes til “samtale”, at en politiker offentligt udtrykker mistillid, at ens leder får presset en sag i hænderne, eller at man bliver anklaget for illoyalitet i stedet for at blive taget alvorligt.

Det er sådan en frygtkultur, der får medarbejdere til at holde kæft. Og det er farligt for demokratiet.

At kalde det “politisering”, når en embedsmand udtrykker sig om noget, han ved noget om, er absurd. Det svarer til at bede en sygeplejerske om ikke at mene noget om sundhedspolitik eller en lærer om ikke at sige noget om folkeskolen. Hvis landets dygtigste fagfolk ikke må deltage i debatten, hvem skal så? Influencere? Kommentarsporene på de sociale medier? Interesseorganisationer?

I Radikale Venstre vil vi gerne høre fra dem, der ved noget om noget. Det gælder både internt på Rådhuset såvel som i det offentlige rum. For et demokrati, hvor kun politikerne og erhvervsorganisationerne taler højt, er et fattigere demokrati.

Metin Lindved Aydin, spidskandidat Aarhus Radikale Venstre, Martin Lidegaard, politisk leder Radikale Venstre

Radikale Venstre vil investere 938 mio. i Aarhus’ børn og unge

/0 Kommentarer/i , , , , , /af

Skoler, daginstitutioner og fritidsordninger er blandt de absolut vigtigste dagsordener i valgkampen. Kommunerne kan dog ikke løfte hele opgaven alene, og derfor offentliggør Martin Lidegaard i dag Radikale Venstres kommunale børneløfte.

Pressemeddelelse fra Radikale Venstre, Christiansborg

For Aarhus Kommune kan børneløftet betyde 938,6 mio. kr. ekstra til f.eks. tolærerordninger og at forbedre indeklimaet i klasseværelserne eller gratis skolemad.

Det er en kommunal kerneopgave at sikre gode skoler, stærke fritidstilbud og daginstitutioner, som vi trygt kan aflevere vores børn i hver morgen.

Men med tilbagevendende historier om børn og unge i mistrivsel, markante stigninger i ufrivilligt skolefravær, lukkede fritidsinstitutioner, mangel på uddannet personale og utilfredsstillende kvalitet i vuggestuer og børnehaver, er det ikke underligt, at børn og unge, deres rammer, trivsel og muligheder, er et af de absolut vigtigste temaer I valgkampen.

Historie fra Aarhus Stiftstidende: Voldsom stigning: Flere forældre må opgive jobbet for at passe børn, der mistrives i skolen

Men hvis området skal have et reelt løft, så kræver det ifølge Radikale Venstre ikke kun en stærk kommunal indsats. Politikerne på Christiansborg skal også være deres ansvar bevidst og prioritere vores børn og unge helt anderledes højt, end vi gør i dag. Det er ikke nok at fjerne skærmene i skolen og på fritidshjemmet. Vi skal også tale om, hvad vi sætter i stedet for.  

Derfor lancerer Martin Lidegaard i dag partiets kommunale børneløfte.

Et udspil, der vil investere massivt i skoler og daginstitutioner og blandt andet sikre gratis skolemad til alle børn, flere lærere i klasselokalerne, bedre indeklima og flere uddannede pædagoger i børnehaver og vuggestuer.

For Aarhus kan det betyde investeringer for hele 938,6 mio. kr. i kommunens børn og unge, hvis udspillet bliver til virkelighed.

“Jeg ved, at byrødder og lokalpolitikere fra Radikale Venstre i alle kommuner kæmper en brav kamp for at styrke skoler, børnehaver og vuggestuer, og her er Aarhus ingen undtagelse. Men man kan nu engang kun spille de kort, man har på hånden, og her bærer vi Christiansborg-politikere en stor del af ansvaret for, at give Aarhus Kommune bedre muligheder og større økonomi”
– Martin Lidegaard

”Jeg ved, at byrødder og lokalpolitikere fra Radikale Venstre i alle kommuner kæmper en brav kamp for at styrke skoler, børnehaver og vuggestuer, og her er Aarhus ingen undtagelse. Men man kan nu engang kun spille de kort, man har på hånden, og her bærer vi Christiansborg-politikere en stor del af ansvaret for, at give Aarhus Kommune bedre muligheder og større økonomi. Vi har lavet for mange regler og afsat for få penge til det vigtigste: Voksnes tid og nærvær med børn,” siger Martin Lidegaard og fortsætter:

”I alt for lang tid er børne- og ungeområdet blevet behandlet med lappeløsninger. Hvis man investerer et sted, så sparer man typisk et andet. Det er på tide, at vi tager vores børns trivsel og læring alvorligt. De er vores fælles fremtid. Den ene historie efter den anden har dokumenteret, at vi ikke kan nøjes med lidt penge hist og her – området skal løftes som et samlet hele.”

Metin Lindved Aydin, Aarhus Radikale Venstres spidskandidat, siger om udspillet og perspektivet for Aarhus med det radikale børneløfte:

“Når jeg taler med forældre i Aarhus, er de optaget af vores børns trivsel, og de er optaget af, at vi folkevalgte sikrer og investerer i, at indeklimaet på skolerne løftes, og at der er nok lærere og pædagoger til at møde børn og unges behov. Derfor glæder jeg mig over, at vi i Radikale Venstre, i et samarbejde mellem Christiansborg og Aarhus, i dag fremlægger en kæmpe prioritering af Aarhus’ næste generation. På den her måde kan vi sammen skabe et bedre Aarhus, som vi i Aarhus Radikale Venstre hele tiden arbejder for.” 

Børn og Unge har i Aarhus Kommune i 2025 et samlet brutto-budget ca. 7,0 mia. kr.. Heraf udgør indtægterne ca. 1,2 mia. kr., så den egentlig kommunale nettoudgift er ca. 5,8 mia. kr..

Investering på 938 mio. i Aarhus’ børn og unge

Radikale Venstres kommunale børneløfte vil blandt andet kunne finansiere:

  • Skolemad til alle børn
  • To lærer i klasselokalerne i halvdelen af tiden
  • Ordentlig forberedelsestid til lærerne
  • Flere uddannede pædagoger i vuggestuer og børnehaver og små børnegrupper – hele dagen
  • Bedre indeklima i klasselokalerne 
  • Lejrskoler, oplevelser, kunst og teater til alle børn hvert år
  • Investeringer i lærer- og pædagoguddannelserne

På nationalt plan vil Radikale Venstres børneløfte alt i alt omfatte investeringer for 15 mia. kr., som er finansieret ved partiets 2030-plan.
Læs mere om det radikale børneløfte til alle landets kommuner her.


Martin Lidegaard besøger Aarhus-valgkampen 

Martin Lidegaard besøger Aarhus-valgkampen mandag aften den 10. november og tirsdag den 11. november.
Tentativt program, tirsdag 11. november:

07:30 Gadekampagne med kandidater ved BSS
08:00-9:30 Aarhus Katedralskole
10:00-11:30 Risskov Gymnasium 
12:00-13:15 Gadekampagne med kandidater på Clemens Bro

Venstre svigter både bilisterne og klimaet – nu på dag 500

/i /af

Metin Lindved Aydin, Radikale Venstre, Liv Gro Jensen, SF, og Jesper Kjeldsen, Socialdemokratiet, alle medlemmer af Aarhus Byråd og teknisk udvalg

Det er nu 500 dage siden, Venstre satte sin underskrift på klimaaftalen i Aarhus. Med underskriften forpligtede partiet sig til at finde konkrete reduktioner i privatbilismen. Det var en vigtig aftale, fordi trafikken er en af de største kilder til CO2-udledning i Aarhus, og fordi alle partier anerkender, at vi må handle.

Vi står nemlig over for en helt reel udfordring: Hvis vi fortsætter som nu, sander Aarhus til i trafik i 2035. Det var baggrunden for, at vi lavede en ambitiøs mobilitetsplan – en plan, som endda både Danmarksdemokraterne og Enhedslisten kunne se nødvendigheden af.

Men ak, da forhandlingerne startede om mobilitet, kunne Venstre ikke engang finde tid til at møde op, men brokkede sig i stedet over en aftale, de endnu ikke kendte indholdet af.

Siden har vi hørt Venstre slå sig op på at være “bilisternes parti” – og at en plan er lige om hjørnet. Men sandheden er, at intet er leveret. Rådmand Nicolaj Bang har stillet hele sin forvaltning til rådighed for arbejdet, men alligevel er der ikke kommet en plan, der viser, hvordan Venstre vil indfri sine egne løfter.

Det er ikke bare bilisterne, der bliver svigtet. Det er også Venstres egen troværdighed. Når man skriver under på en aftale, men efterfølgende ikke leverer på det, man har forpligtet sig til, underminerer man både samarbejdet i byrådet og borgernes tillid til politik.

Nu står vi i en situation, hvor vi formentlig modtager noget i sidste øjeblik – så sent, at forvaltningen ikke engang kan nå at lave de nødvendige beregninger og konsekvensvurderinger. Sidst vi så et bud fra Venstre, var det i form af et Facebook-opslag fra Christian Budde. Opslaget var så mangelfuldt, at Venstres egen ordfører på sagen, Gert Bjerregaard, åbenbart ikke engang gad at dele det. Forvaltningen regnede efter – og konkluderede, at Buddes udspil ikke hang sammen.

Venstre kan ikke både slå sig op på at være bilisternes parti og samtidig vende det blinde øje til, når der skal findes løsninger, der både gavner mobilitet og klima. Aarhus har brug for seriøs politik, ikke halve forslag og forsinkede udmeldinger.

Men tillykke til Venstre – de er et utal af gange blevet opfordret til at levere, men er i 500 dage sluppet uden om.

Lussinger er under lavmålet: Fint at diskutere, men lad os gøre det med respekt

/i /af

Vindmølledebatten er vigtig – både for klimaet, lokalsamfundene og fremtiden for vores energiforsyning. Men desværre er den også blevet så skinger, at mange helt almindelige mennesker undgår at blande sig.

Når man klapper til dem, hvis synspunkter man ikke kan lide, så slipper man for at dele substans – det rækker med en lussing og et par udokumenterede påstande. Det er under lavmålet.

Forleden var det Jesper Kjeldsen fra Socialdemokratiet, der skulle klappes til i et debatindlæg her i avisen for sin positive indstilling til vindmøller i Aarhus Kommune. Af en borger fra Odder! At affeje ham og andre som “hellige klakører” er ikke en seriøs kritik – det er et forsøg på at gøre dem tavse. Men man gør hverken lokalsamfundet eller demokratiet en tjeneste ved at lukke munden på dem, man er uenig med, og slet ikke dem, der skal lede kommunen.

Der er masser at diskutere om placering, alternativer og hensyn til natur og naboer – og det er en helt fair debat. Men den skal føres i øjenhøjde og med respekt. Så kan vi finde løsninger, som både skaber grøn energi og bevarer tilliden til vores fælles demokrati.

Skal telte have indbyggede toiletter? Nej, og det skal være muligt at bo på sin båd

/i , /af

I Aarhus Lystbådehavn ved Aarhus Ø lever en gruppe mennesker i uvished. De har valgt en alternativ boform på deres både, men nu truer lovgivningen og gældende regler deres eksistensgrundlag. Med det senest fremlagte juridiske notat fra Borgmesterens Afdeling står det klart: Bygningsreglementet er gældende, og bådene skal lovliggøres herefter. Problemet er blot, at det i praksis er umuligt.

Bygningsreglementet er ikke udformet med tanke på boliger på vand. Kravene om isolering, adgangsforhold og tekniske installationer giver god mening på land, men de er absurde, når de måles op imod livet på en båd. At insistere på, at bådene skal opfylde disse krav, svarer til, at tiny houses skal opfylde bygningsreglementets mindstekrav til boliger, eller at telte skal have indbyggede toiletter. Det giver ikke mening.

Jeg mener, at det skal være muligt at bo på en båd i Aarhus. Livet på vand bidrager ikke blot til en mangfoldighed i boligformer, men også til en fleksibilitet, som mange borgere efterspørger. Men vi lever i et retssamfund, hvor vores politiske ønsker skal være i overensstemmelse med gældende lovgivning. Vi kan ikke blot ignorere reglerne, når vi synes, de er uhensigtsmæssige – men vi kan ændre dem. Hvis vi som samfund mener, at det skal være muligt at bo på både i Aarhus, så skal lovgivningen tilpasses denne virkelighed.

Derfor bør vi som kommune ikke længere bruge energi på at fortolke os uden om bygningsreglementet eller finde midlertidige lappeløsninger og lade borgerne leve i uvished. Vi skal i stedet rette blikket mod en reel lovgivningsændring, der gør det muligt at bo på en båd uden juridiske benspænd. Hvis vi mener, at alternative boformer skal have plads i vores by, så skal vi handle – ikke blot diskutere.

Jeg vil derfor opfordre til og arbejde for, at der rettes henvendelse til social- og boligminister Sophie Hæstorp Andersen med det formål at gøre opmærksom på den udfordring, Aarhus og andre havnebyer har med lovgivningen og boliger på både.