Metin Lindved Aydin, spidskandidat Aarhus Radikale Venstre, Martin Lidegaard, politisk leder Radikale Venstre

Radikale Venstre vil investere 938 mio. i Aarhus’ børn og unge

/0 Kommentarer/i , , , , , /af

Skoler, daginstitutioner og fritidsordninger er blandt de absolut vigtigste dagsordener i valgkampen. Kommunerne kan dog ikke løfte hele opgaven alene, og derfor offentliggør Martin Lidegaard i dag Radikale Venstres kommunale børneløfte.

Pressemeddelelse fra Radikale Venstre, Christiansborg

For Aarhus Kommune kan børneløftet betyde 938,6 mio. kr. ekstra til f.eks. tolærerordninger og at forbedre indeklimaet i klasseværelserne eller gratis skolemad.

Det er en kommunal kerneopgave at sikre gode skoler, stærke fritidstilbud og daginstitutioner, som vi trygt kan aflevere vores børn i hver morgen.

Men med tilbagevendende historier om børn og unge i mistrivsel, markante stigninger i ufrivilligt skolefravær, lukkede fritidsinstitutioner, mangel på uddannet personale og utilfredsstillende kvalitet i vuggestuer og børnehaver, er det ikke underligt, at børn og unge, deres rammer, trivsel og muligheder, er et af de absolut vigtigste temaer I valgkampen.

Historie fra Aarhus Stiftstidende: Voldsom stigning: Flere forældre må opgive jobbet for at passe børn, der mistrives i skolen

Men hvis området skal have et reelt løft, så kræver det ifølge Radikale Venstre ikke kun en stærk kommunal indsats. Politikerne på Christiansborg skal også være deres ansvar bevidst og prioritere vores børn og unge helt anderledes højt, end vi gør i dag. Det er ikke nok at fjerne skærmene i skolen og på fritidshjemmet. Vi skal også tale om, hvad vi sætter i stedet for.  

Derfor lancerer Martin Lidegaard i dag partiets kommunale børneløfte.

Et udspil, der vil investere massivt i skoler og daginstitutioner og blandt andet sikre gratis skolemad til alle børn, flere lærere i klasselokalerne, bedre indeklima og flere uddannede pædagoger i børnehaver og vuggestuer.

For Aarhus kan det betyde investeringer for hele 938,6 mio. kr. i kommunens børn og unge, hvis udspillet bliver til virkelighed.

“Jeg ved, at byrødder og lokalpolitikere fra Radikale Venstre i alle kommuner kæmper en brav kamp for at styrke skoler, børnehaver og vuggestuer, og her er Aarhus ingen undtagelse. Men man kan nu engang kun spille de kort, man har på hånden, og her bærer vi Christiansborg-politikere en stor del af ansvaret for, at give Aarhus Kommune bedre muligheder og større økonomi”
– Martin Lidegaard

”Jeg ved, at byrødder og lokalpolitikere fra Radikale Venstre i alle kommuner kæmper en brav kamp for at styrke skoler, børnehaver og vuggestuer, og her er Aarhus ingen undtagelse. Men man kan nu engang kun spille de kort, man har på hånden, og her bærer vi Christiansborg-politikere en stor del af ansvaret for, at give Aarhus Kommune bedre muligheder og større økonomi. Vi har lavet for mange regler og afsat for få penge til det vigtigste: Voksnes tid og nærvær med børn,” siger Martin Lidegaard og fortsætter:

”I alt for lang tid er børne- og ungeområdet blevet behandlet med lappeløsninger. Hvis man investerer et sted, så sparer man typisk et andet. Det er på tide, at vi tager vores børns trivsel og læring alvorligt. De er vores fælles fremtid. Den ene historie efter den anden har dokumenteret, at vi ikke kan nøjes med lidt penge hist og her – området skal løftes som et samlet hele.”

Metin Lindved Aydin, Aarhus Radikale Venstres spidskandidat, siger om udspillet og perspektivet for Aarhus med det radikale børneløfte:

“Når jeg taler med forældre i Aarhus, er de optaget af vores børns trivsel, og de er optaget af, at vi folkevalgte sikrer og investerer i, at indeklimaet på skolerne løftes, og at der er nok lærere og pædagoger til at møde børn og unges behov. Derfor glæder jeg mig over, at vi i Radikale Venstre, i et samarbejde mellem Christiansborg og Aarhus, i dag fremlægger en kæmpe prioritering af Aarhus’ næste generation. På den her måde kan vi sammen skabe et bedre Aarhus, som vi i Aarhus Radikale Venstre hele tiden arbejder for.” 

Børn og Unge har i Aarhus Kommune i 2025 et samlet brutto-budget ca. 7,0 mia. kr.. Heraf udgør indtægterne ca. 1,2 mia. kr., så den egentlig kommunale nettoudgift er ca. 5,8 mia. kr..

Investering på 938 mio. i Aarhus’ børn og unge

Radikale Venstres kommunale børneløfte vil blandt andet kunne finansiere:

  • Skolemad til alle børn
  • To lærer i klasselokalerne i halvdelen af tiden
  • Ordentlig forberedelsestid til lærerne
  • Flere uddannede pædagoger i vuggestuer og børnehaver og små børnegrupper – hele dagen
  • Bedre indeklima i klasselokalerne 
  • Lejrskoler, oplevelser, kunst og teater til alle børn hvert år
  • Investeringer i lærer- og pædagoguddannelserne

På nationalt plan vil Radikale Venstres børneløfte alt i alt omfatte investeringer for 15 mia. kr., som er finansieret ved partiets 2030-plan.
Læs mere om det radikale børneløfte til alle landets kommuner her.


Martin Lidegaard besøger Aarhus-valgkampen 

Martin Lidegaard besøger Aarhus-valgkampen mandag aften den 10. november og tirsdag den 11. november.
Tentativt program, tirsdag 11. november:

07:30 Gadekampagne med kandidater ved BSS
08:00-9:30 Aarhus Katedralskole
10:00-11:30 Risskov Gymnasium 
12:00-13:15 Gadekampagne med kandidater på Clemens Bro

Radikale Venstre peger på Anders Winnerskjold som borgmester i Aarhus

/0 Kommentarer/i , , , , , , /af

Aarhus Radikale Venstre meddeler, at partiet peger på Socialdemokratiets Anders Winnerskjold som borgmester efter kommunalvalget 18. november.

”Socialdemokratiet og Radikale Venstre har haft et historisk stærkt samarbejde gennem mange år – det samarbejde vil vi gerne genstarte med Anders som borgmester i Aarhus” siger Radikale Venstres spidskandidat ved kommunalvalget i Aarhus, Metin Lindved Aydin, og peger på centrale politiske prioriteter:  

”Radikale Venstre vil løfte den lokale klima- og miljøindsats, så for eksempel livet kan vende tilbage i Aarhus-bugten. Vi vil investere i flere uddannede voksne til skoler og daginstitutioner, og vi vil sikre bedre og billigere kollektiv transport. Vi radikale vil investere meget mere i den næste generation, og det tror jeg på, vi kan lykkes med i tæt samarbejde med Anders og Socialdemokratiet.”

Læs også: Radikale vælger side: Her er deres favorit til borgmesterposten

”Vi vil i Radikale Venstre tage ansvar et gensidigt forpligtende samarbejde sammen med Anders, alt sammen på fundamentet af en ansvarlig og sund økonomi i Aarhus Kommune. Jeg tror på, at vi med et tillidsfuldt samarbejde kan flytte Aarhus bæredygtigt fremad og gøre byen endnu mere attraktiv for dem, der bor her – og for dem, der gerne vil flytte hertil. Sammen kan vi give et bedre Aarhus videre,” siger Metin Lindved Aydin.

Anders Winnerskjold ser frem til et tæt samarbejde:

”Jeg er enormt glad for, at Radikale Venstre i Aarhus peger på mig som borgmester efter valget. Det er en stor tillidserklæring at få, som jeg sætter stor pris på. Jeg ser frem til et tæt og konstruktivt samarbejde med Radikale Venstre om en ambitiøs grøn politik, velfærdsinvesteringer og bedre kollektiv transport – og om at skabe et endnu stærkere Aarhus for alle. Vi glæder os til sammen at gøre Aarhus til en endnu bedre by de næste mange år og årtier.”

Pressekontakt
Metin Lindved Aydin
Spidskandidat Radikale Venstre Aarhus
Telefon 29 68 57 43
Email m@aydin.dk

Julie Kajgaard
Formand Aarhus Radikale Vælgerforening
Telefon 23 44 76 19
Email formand@aarv.dk

Pressebilledet af Metin Lindved Aydin og Anders Winnerskjold er til fri afbenyttelse ved kreditering Carsten Moll. Kontakt Julie Kajgaard for yderligere billeder.

Heftig debat om Pier 3: »Der lød buh-råb fra salen. Det var en uværdig tone, men desværre forståelig«

/i , /af

Mandag 29. september var der borgermøde i Turbinehallen om udviklingen af Pier 3.

Desværre blev mødet mindst lige så meget præget af konflikt som af dialog.

Politikerne i panelet blev mødt med konkrete krav fra Fællesrådet for Aarhus Ø: Skulle dele af planen udtages? Skulle fællesrådet sikres vetoret? Og hvad med økonomien?

Stemningen i salen var præget af mistillid – til udviklerne, til kommunen og til investorerne. Der lød buh-råb fra salen. Det var en uværdig tone, men desværre forståelig i lyset af den konfliktfyldte stemning, der var skabt.

Jeg har som arkitekt i snart 25 år – og som byrådsmedlem og medlem af Teknisk Udvalg – set flere lokalplaner, end jeg kan tælle. Gode, dårlige og alt derimellem. Men planen for Pier 3 er noget helt andet. Den er sublim. En helstøbt, arkitektonisk og byplanmæssigt gennemtænkt løsning inspireret af de bedste kvaliteter fra Trøjborg og Frederiksbjerg.

Projektet står i skarp kontrast til den høje, tætte og – efter min mening – forfejlede bebyggelse på Pier 4. På Pier 3 får vi et kvarter, vi kan være stolte af. Ikke kun, når det står færdigt – men også i årtier frem.

Der er ikke tale om et projekt drevet af grådige udviklere med snævre profitinteresser. Kommunen er selv med i projektet og fungerer som garant for kvaliteten.

Derfor er det også dybt problematisk, når nogen foreslår at ændre fundamentale dele af planen, baseret på egne, fejlagtige beregninger og uden at pege på reel finansiering. At ville erstatte byggeri med ufinansierede forslag om parker, idrætsfaciliteter eller kulturhuse svarer til at save hovedet af en statue, som billedhuggeren møjsommeligt og kyndigt har formet.

Vi skal ikke lave byudvikling på mavefornemmelser. Vi skal ikke lade stemninger diktere vores beslutninger. Det kan være fristende for politikere – især op til et kommunalvalg – at hoppe med på kritikernes vogn. Det er nemt. Det giver måske stemmer.

Men det rigtige – og modige – valg er at stå fast på fagligheden. At have tillid til det store, grundige og tværfaglige arbejde, som arkitekter, ingeniører, embedsfolk og byplanlæggere har lagt i projektet.

Radikale Venstre gør det. Jeg gør det.

Fordi Aarhus fortjener en byudvikling på Pier 3, der hæver sig over hurtige meninger og bliver et vartegn. Ikke bare endnu et boligområde ved havnen – men et smukt, helstøbt og menneskevenligt bykvarter, vi kan være stolte af i generationer.

Vi er parate til at gå lidt længere: I stedet for at rive ned skal vi sælge ud

/i , , /af

Aarhus står på tærsklen til en boligkrise – efterspørgslen er der, men udbuddet følger ikke med. Borgmester Anders Winnerskjold har fremlagt et ambitiøst boligudspil, der skal sikre, at vores by ikke udvikler sig til en by som København, hvor almindelige lønmodtagere og unge presses ud af boligmarkedet. Det er et vigtigt skridt.

Boligudspillet er klogt af tre grunde:

– Winnerskjold sætter fokus på bredden i boligbyggeriet – ikke kun flere lejligheder, men også parcelhuse, seniorboliger og almene boliger. Det understøtter den blandede by, som vi ved fungerer.

– Der skal udbydes et meget stort antal byggegrunde inden 2030, så familier har mulighed for at blive i kommunen frem for at flytte ud og lægge A-skatten i omegnskommunerne.

– Der skal gøres op med kommunalt bureaukrati, der for længe har sinket byggeriet, og samtidig stilles krav i lokalplanerne, så vi sikrer variation og arkitektonisk og funktionel kvalitet.

Det er klogt, fordi det er nødvendigt, hvis Aarhus fortsat skal være en by for alle – ikke kun for dem med høje indtægter.

Men i Radikale Venstre vil vi gerne gå lidt videre.

En meget overset ejerform i boligdebatten er andelsboligen. Andelssektoren giver folk med helt almindelige lønninger mulighed for at få adgang til egen bolig også med kun én indtægt i husstanden. Det er en boligform, der bygger på fællesskab, økonomisk ansvarlighed og langsigtet stabilitet. Derfor bør Aarhus Kommune aktivt fremme flere andelsprojekter i de kommende år – både i nybyggeri og ved omdannelse af eksisterende ejendomme.

Og meget aktuelt, grundet en nært forestående domsafsigelse i EU, må vi også se på, hvordan vi behandler de almene boliger, vi allerede har. For i stedet for at nedrive boligblokke, der kunne blive til gode hjem for mennesker, bør vi skabe flere muligheder for, at beboerne selv kan købe deres lejligheder – enten som ejer- eller andelsboliger. Det vil give en stærkere følelse af ejerskab, ansvar og stolthed blandt beboerne.

Det handler om, hvordan vi sikrer sammenhængskraften i vores by. Aarhus skal være et sted, hvor sygeplejersken, håndværkeren, læreren og den studerende kan finde et hjem side om side med akademikeren og direktøren med mangfoldighed, fællesskab og muligheder for alle.

Hvad får Aarhus egentlig ud af flere højhuse?

/i , /af

Aarhus er smuk – blandt andet fordi man kan se horisonten. Fordi man kan orientere sig i byens landskab. Fordi byen har en kendt og elsket silhuet.

Men den er under pres.

For de seneste mange års højhusprojekter har ændret byens konturer, kastet skygger, stjålet udsigt og skabt trafikproblemer i områder, hvor trafikken i forvejen afvikles trægt – i en infrastruktur, der var tiltænkt færre biler, end højhusene bringer med sig.

Kæmpebyggerier påvirker byen mere end noget andet. Derfor bør de behandles med stor ordentlighed og grundighed – både politisk og teknisk. Nogle steder i byen er det lykkedes. Andre steder ikke.

Højhuse bidrager med en fænomenal udsigt – for de få, der kan bo på toppen. De kan være en god forretning for dem, der udvikler dem. Og enkelte højhuse kan fungere som arkitektoniske vartegn, der bidrager positivt til byens identitet.

Men er der virkelig ingen, der har spurgt sig selv, hvad det egentlig er, vi mister, når højhusene får lov at rejse sig?

Der er næppe noget, der i samme grad driver boligpriserne i et område i vejret som højhusbyggeri, og det gør det sværere for almindelige mennesker at have råd til at slå sig ned i et område.

Store byggerier kan virke fremmedgørende, og det er indlysende, at beboerne i stueetagen med god grund kan have svært ved at opnå et nært naboskab med dem, der bor på 18. etage.

Infrastrukturen i en historisk by som Aarhus er kun få steder gearet til at håndtere den øgede trafikmængde, som følger med store byggerier. Og det betyder mere trængsel og utryghed i trafikken.

Og så må man spørge sig selv: Hvilket behov er det egentlig, der har drevet ønsket om at efterligne udenlandske metropolers skyline? Er det blot et politisk – men i virkeligheden provinsielt og naivt – ønske om at fremstå ”stor”, der har kostet os udsigten, solen og forbindelsen til himlen? Hvilken anden værdi har vi egentlig fået?

I Berlin og Paris har man indført højdebegrænsninger på byens bygninger for at bevare deres særlige karaktertræk og identitet. I Radikale Venstre mener vi, at vi bør lade os inspirere heraf og dermed sikre noget af det helt særlige, vi har i Aarhus – kigget til bugten, over skovene, henover hustagene mod domkirken og rådhustårnet. Det er en del af byens identitet, og når vi bygger højt, forsvinder det. Når vi lukker himlen ude, er den væk.

Derfor foreslår vi i Radikale Venstre, at man ikke må bygge højere end seks etager i den centrale by. Ikke fordi vi vil bremse udviklingen, men fordi vi vil sikre, at udviklingen sker i øjenhøjde – med respekt for dem, der bor her, og dem, der kommer efter os.

Vi ønsker en byudvikling med omtanke, skønhed og menneskelighed. Og vi ønsker, at Aarhus tør sige nej, når svaret på “hvad får vi ud af det?” lyder: Ikke nok.

Byen er vores hjem – og vi skal passe på den, for alles skyld, der bor i den.

Gellerup skal rebrandes med nyt navn

/i , /af

Af Metin Lindved Aydin, Arkitekt, byrådsmedlem for Radikale Venstre og Hans Jørgen Vesthardt, Arkitekt M.A.A., byrådskandidat for Moderaterne i Aarhus

Nu er det tid til at justere og udvikle Gellerup i stedet for at bruge milliarder på at rive ned. Arkivfoto: Benny Kjølhede

Gennem vores lange virke som arkitekter både i udlandet og her i Aarhus har vi bidraget til at skabe rammerne for det, som er selve grundlaget for menneskeliv: Hjemmet. Et hjem, hvor man trives, vokser op, danner familie og liv. Derfor er det med tungt hjerte, at vi ser, hvordan Gellerup-området i Aarhus gennem de sidste mange år er blevet udsat for en massiv og relativt ensidig fysisk nedrivningskløe.

Gellerups lejligheder blev i sin tid bygget med store velfærdsdrømme. De er godt indrettede og har arkitektoniske kvaliteter, men måske tænkte man lidt for meget i »bo-maskiner« og lidt for lidt i »hjem«. Nu er det tid til at justere og udvikle Gellerup i stedet for at bruge milliarder på at rive ned.

Forestil dig, at dit barndomshjem bliver revet ned. Ikke fordi det er sundhedsskadeligt, men fordi hver anden beboer i et boligområde har ikke-vestlig baggrund. Sociale udfordringer kan ikke løses med bulldozere alene, hvilket TV2 netop har dokumenteret.

Den store byfornyelsesplan for Gellerup er forældet og virker ikke.

Annuller det planlagte og start forfra. Der er evidens for, at den kurs, der er lagt, ikke virker. Det at behandle sociale problemer med bulldozere og bygge nye betonbyggerier med ringere boliger, med mindre altaner, mindre elevatorer, mindre dagslys virker som en idiotisk leg med menneskers liv. En politisk, mekanisk, rutinepræget leg med legoklodser er en dyr strategi, der ikke alene har haft minimale positive resultater – ifølge kommunens egne indikatorer – men som har kostet det danske samfund over 10 milliarder kroner. Et beløb, der kunne have gjort en reel forskel for børn og unge i området, hvis det var blevet investeret i flere voksne i daginstitutioner, skoler og opsøgende socialt arbejde.

Man gav beboere, som blev tvangsflyttet, en »tryghedsgaranti«, men i praksis blev den ikke værdibærende. Ressourcestærke beboere forlod området frivilligt. Dem med færre valgmuligheder blev flyttet rundt – ofte blot »over gaden«. På en række af de parametre, områdets udsathed måles på – blandt andet kriminalitet, sociale udfordringer og tilknytningen til arbejdsmarkedet – havde alle håbet på meget mere, for i dag ser vi ikke nogen markant forandring. Til gengæld er området blevet rykket fra hinanden, og sammenhængskraften er blevet svækket.

Vi må konstatere: Fysiske forandringer alene løser ikke sociale udfordringer. Entreprenørmaskiner kan ikke agere socialarbejdere eller skabe fællesskab. Det er nødvendigt at sadle om – ikke blot af hensyn til økonomi eller jura – vi afventer jo en EU-dom, som med stor sandsynlighed underkender ghettoloven – men også af hensyn til anstændighed, klima og samfundsværdi.

Et meningsfuldt alternativ findes. København gik i en anden retning op mod årtusindskiftet: 19.000 ældre lejeboliger blev solgt som andelsboliger til beboerne selv for deres eget indskud. Det skabte ejerskab, ansvarsfølelse og styrket lokal forankring. Det tidligere nedslidte Vesterbro og Nørrebro er i dag attraktive bykvarterer – ikke fordi man rev ned, men fordi man gav mennesker ansvar og muligheder. Kan modellen kopieres én til én i Gellerup? Nej. Men den viser, at der findes mere menneskelige veje til forandring end tvang og nedrivning.

Visionen kunne være at hæve bebyggelsesprocenten fra 50 til 150, så transformeres Gellerup fra forstad til en rigtig by, tilsvarende Frederiksbjerg.

Og når vi er i gang med reelle forandringer, kan en rebranding af området samtidig overvejes: Brabrandsbjerg – med geografisk resonans, for topografisk har landskabet en vis højde i forhold til resten af Aarhus, sådan som »bjerg« ofte bruges i danske stednavne: som en let forhøjning eller symbolsk markør. Højbjerg. Christiansbjerg. Brabrandsbjerg.

Brabrandsbjerg – med stærke lokale rødder, med udsyn og ambitioner. Ikke som en ny og anonym forstad, men som en selvstændig og karakterfuld bydel med identitet og stolthed.

Velkommen til Brabrandsbjerg bygget med mennesker i centrum.

Vi foreslår følgende:

  • Stop alle planlagte nedrivninger. Det giver hverken mening økonomisk, socialt eller klimateknisk.
  • Bevar og genbrug den eksisterende bygningsmasse. Gellerup-lejlighederne er velbyggede, rummelige og fleksible – med store altaner, gennemlysning og gode fællesarealer.
  • Etabler lokale andelsforeninger i hver opgang. Lad beboerne selv få mulighed for ejerskab – i stedet for at bruge milliarder på nedrivning.
  • Understøt det lokale liv med værksteder, frisørsaloner, cykel- og bilværksteder – skab plads til iværksætteri og hverdagsliv.
  • Øg det boligsociale arbejde markant og sæt målrettet ind med flere ressourcer til pædagoger og lærere i nærområdet.
  • Annuller den nu forældede byomdannelsesplan, og start forfra med respekt for det bestående – og med beboerne og dygtige arkitekter og byudviklere som medspillere.
  • Visioner skabes gennem det tegnede og ikke gennem det regnede. Regnedrengene har fejlet.
  • Gellerup er ikke en fejltagelse, der skal slettes. Det er et historisk og arkitektonisk relevant velfærdsbyggeri med stort potentiale for genbrug, bæredygtighed og fællesskab. Det har værdi – menneskelig, social og klimamæssig – som ikke må undermineres af kortsigtede løsninger og symbolpolitik.
  • Forandring kræver mod. Modet er at stå fast på det, der virker. Byg videre på bydelen Gellerup, som i 1970 blev kåret som Danmarks kønneste by af BT.
  • Vi skal ikke jage nye illusioner – men investere i det, vi allerede har: mennesker og fællesskaber.
  • Gellerup skal ikke fjernes, det skal forfines, så forstaden Gellerup kan blive til Brabrandsbjerg.