Borgerinddragelsen er ikke til pynt, Jakob og Gert: Det er en fair proces ved Vosnæs

/i , , /af

I et debatindlæg i Århus Stiftstidende udtrykker Danmarksdemokraternes byrådsmedlem i Aarhus, Jakob Søgaard Clausen, at høringsprocessen om vindmøller ved Vosnæs blot er til “pynt” – et spil for galleriet. Han deler fortællingen med Venstres Gert Bjerregaard, og de to skiftes til at være mest indignerede over borgerinddragelsen i sagen.

Dermed opstiller de et opportunt – det er jo valgår – men farligt modsætningsforhold: Borgeren – den lille mand – over for et magtapparat, som de selv er en del af, men tager afstand fra. Det er en tillidsundergravende retorik, som bidrager til en polarisering, som i sidste ende gør samfundet fattigere – både politisk og socialt. Det bidrager simpelthen ikke til fællesskabet.

De kan have ret i, at borgerinddragelsen altid kan blive bedre. Og det arbejder vi også løbende med. En ny model for borgerinddragelse er under udvikling i Aarhus Kommune. Men vi må være fair over for den proces, som faktisk har fundet sted – også over for de mange mennesker, der har bidraget.

Jeg kan ikke opremse, hvor mange embedsfolk der har deltaget i møder med både tilhængere og modstandere, større borgermøder, faciliteret workshops og gennemgået høringssvar. Det har været en omfattende og aktiv proces. Jakob, Gert og jeg har deltaget i mange møder med borgere, både på rådhuset og i lokalområdet.

Og endelig skal vi huske, at Skødstrup Fællesråd – kommunens lokale høringspart – tilbage i 2016 med deres høringssvar bakkede op om vindmøller ved Vosnæs. Placeringen er altså ikke grebet ud af luften, men afstemt med lokalområdet.

Derfor er Jakobs og Gerts bebrejdelser ikke fair, og de gør borgerinddragelsen dårligere, end den er. Og det er usundt for vores fællesskab.

Derfor er Jakobs og Gerts bebrejdelser ikke fair, og de gør borgerinddragelsen dårligere, end den er. Og det er usundt for vores fællesskab.

Tak, men nej tak: Hold fingrene fra Aarhusbugten

/i , /af

Brancheorganisationen Forsikring & Pension vil udvikle Aarhus Havn til en “superhavn” – og tak for det. Men nej tak.

Det forslag, som Forsikring & Pension lancerer, indebærer nemlig i praksis en genoplivning af en havneudvidelse, som er blevet tydeligt og massivt afvist af byens borgere for ganske nylig.

Derfor skal de holde fingrene fra Aarhusbugten.

Hvis en fremtidig udbygning af Aarhus Havn skal overvejes, må den ske inden for de eksisterende rammer. Det betyder, at en eventuel rolle som “superhavn” i så fald må basere sig på en intern optimering og smartere anvendelse af de nuværende havnearealer.

Hvis Forsvaret eller den grønne industri har behov, må vi se på, hvordan de eksisterende arealer på havnen kan bringes i spil – ikke, hvordan vi kan æde os ud i Aarhusbugten og ignorere borgernes vilje.

Vi er Danmarks største containerhavn, og vores geografi er en styrke. Derfor er det ikke mærkeligt, at både stat og investorer ser på Aarhus med interesse.

Men den fremtidige udvikling skal ske med respekt for de beslutninger, der er truffet lokalt – og for den natur, som flertallet af århusianerne vil beskytte. En fremtidig havnestrategi må derfor være demokratisk forankret, ikke dikteret oppe- eller udefra.

Det er på tide, at Aarhus Havn begynder at tale om visioner

/i , /af

Havnedirektør Thomas Haber Borch udtrykte forleden her i avisen bekymring over pladsmangel på Aarhus Havn. Det er forståeligt – vi er mange, der ønsker, at det går havnen godt. En stærk havn er vigtig for både erhvervsliv og forsyningssikkerhed.

Men i stedet for at fokusere ensidigt på at få mere plads, bør havnen tage fat på en nødvendig optimering af de eksisterende arealer. Andre havne rundt om i verden håndterer 200–300 procent mere containergods pr. hektar end Aarhus Havn. Det viser, at potentialet for forbedring er stort.

Det er på tide, at Aarhus Havn begynder at tale om visioner: smartere logistik, bedre teknologi og mere effektiv brug af pladsen. Udviklingen skal handle om mere end blot udvidelser ud i bugten – for det kan Aarhus Havn glemme alt om. Den skal handle om fremtiden.

Havneudvidelsen er ikke på pause – den er død

/i , /af

Metin Lindved Aydin (R), Thure Hastrup (Alt) og Solveig Munk (EL), alle medlemmer af Aarhus byråd

Aarhus Havns administrerende direktør, Thomas Haber Borch, udtrykker i et nyligt interview her i avisen ærgrelse over de økonomiske konsekvenser af, at havneudvidelsen er blevet stoppet. Det er forståeligt – et projekt i milliardklassen, som har været undervejs i årevis, sætter naturligvis sine spor i regnskabet.

I den forbindelse er det vigtigt at anerkende, at havneudvidelsen ikke kun er sat på pause. Den er død. Og det bør havnens direktion tage alvorligt – både som en ledelsesmæssig lærestreg og som en anledning til at rette blikket først indad og siden fremad.

Da Planklagenævnet underkendte lokalplanen, var det ikke en tilfældighed. Det var en konsekvens af et projekt, der byggede på usandsynlige og luftige vækstprognoser og en mangelfuld analyse af miljø- og samfundspåvirkninger. Som politikere kunne vi måske have forventet, at de, der ved mest om havnedrift – direktionen på Aarhus Havn – havde reageret på det mangelfulde grundlag. Men det overordnede ansvar for det skandaløse forløb har selvfølgelig partierne bag, nemlig S, SF, V og K. Den erkendelse er selvfølgelig svær.

Hvis Aarhus Havn vil sikre sin relevans i fremtidens Danmark, er det på tide at revurdere kursen. Vi står midt i en eksistentiel klimaomstilling. Det betyder, at infrastruktur, logistik og erhvervsudvikling må tænkes på nye måder – med respekt for miljøet, for biodiversiteten og for borgerne.

Det er ikke nok at drømme om flere containere på stadigt større betonflader, der anlægges ud i bugten, blot fordi man kan og har økonomien til det. Fremtiden tilhører de havne, der driftes med grønne løsninger. Der skal investeres i innovation, klimaresiliens og partnerskaber med aktører, der tænker længere end til næste års regnskab.

Det er vores ønske for Aarhus Havn.