I stedet for at ville lukke Museum KØN burde DF besøge det

Når Dansk Folkeparti vil lukke Museum Køn, siger det mere om DF end om museet. Og paradoksalt nok har partiet brug for KØN, ikke bare som symbolsk modstander i den evige kulturkamp, men som en reel mulighed for at forstå det, som partiet åbenbart har svært ved at begribe: at viden, forskellighed, refleksion og nysgerrighed ikke truer vores kultur, men styrker den.

Partiets forslag lyder som en politisk provokation og et slagnummer her i valgkampens terminale fase, men det afslører et gammelt mønster. DF trives bedst, når der er noget at være inderligt imod.

I dag er det “woke” og “kønsdebatten”. I går var det kunstnere, minoriteter eller eksperter.

Det handler ikke om ledelse, økonomi eller andet der normalt ville kunne bringe en offentligt støttet kulturinstitution i fedtefadet hos politikere. Det handler om kontrol. Om at bestemme, hvad der må tales om, og hvem der må stille spørgsmål.

Museum KØN udforsker de normer og historier, der former os som mennesker. Det handler ikke om at nedbryde forskelle mellem kønnene, men om at forstå, hvordan de er blevet skabt og brugt gennem tiden, til magt, til undertrykkelse og til forandring. Det er netop den form for viden, DF mere end så mange andre har brug for.

For museet insisterer på at stille spørgsmål frem for at udstede forbud. Og det er måske dér, skoen trykker. For det er lettere at foragte det som er ”woke” end at engagere sig i, hvorfor verden faktisk ændrer sig.

Forslaget om at lukke KØN vækker mindelser om mørkere kapitler i Europas historie, hvor magthavere forsøgte at bestemme, hvad borgerne måtte vide og tænke. Det begyndte ikke med forbud eller fængslinger, men med demagogi og udskamninger, marginalisering og sidenhen forbud mod ”entartete kunst” og museumslukninger i 1930’ernes Tyskland.

Dertil kommer vi ikke, er jeg sikker på for DF er fortsat udenfor indflydelse, og jeg trækker ikke nazi-kortet.

Men når DF i 2025 vil bruge sin politiske platform til at lukke et museum, fordi det stiller for dem ubehagelige spørgsmål, er det et angreb på nysgerrigheden. På friheden til at forstå sig selv og hinanden.

I stedet for at ville lukke Museum KØN burde DF besøge det. Ikke for at blive enige, men for at blive klogere. For det, museet handler om, nemlig vores fælles forsøg på at forstå, hvad det vil sige at være menneske på spektret mellem mand og kvinde.

Det er netop det, et frit samfund skal kunne rumme.