Hvad får Aarhus egentlig ud af flere højhuse?
Aarhus er smuk – blandt andet fordi man kan se horisonten. Fordi man kan orientere sig i byens landskab. Fordi byen har en kendt og elsket silhuet.
Men den er under pres.
For de seneste mange års højhusprojekter har ændret byens konturer, kastet skygger, stjålet udsigt og skabt trafikproblemer i områder, hvor trafikken i forvejen afvikles trægt – i en infrastruktur, der var tiltænkt færre biler, end højhusene bringer med sig.
Kæmpebyggerier påvirker byen mere end noget andet. Derfor bør de behandles med stor ordentlighed og grundighed – både politisk og teknisk. Nogle steder i byen er det lykkedes. Andre steder ikke.
Højhuse bidrager med en fænomenal udsigt – for de få, der kan bo på toppen. De kan være en god forretning for dem, der udvikler dem. Og enkelte højhuse kan fungere som arkitektoniske vartegn, der bidrager positivt til byens identitet.
Men er der virkelig ingen, der har spurgt sig selv, hvad det egentlig er, vi mister, når højhusene får lov at rejse sig?
Der er næppe noget, der i samme grad driver boligpriserne i et område i vejret som højhusbyggeri, og det gør det sværere for almindelige mennesker at have råd til at slå sig ned i et område.
Store byggerier kan virke fremmedgørende, og det er indlysende, at beboerne i stueetagen med god grund kan have svært ved at opnå et nært naboskab med dem, der bor på 18. etage.
Infrastrukturen i en historisk by som Aarhus er kun få steder gearet til at håndtere den øgede trafikmængde, som følger med store byggerier. Og det betyder mere trængsel og utryghed i trafikken.
Og så må man spørge sig selv: Hvilket behov er det egentlig, der har drevet ønsket om at efterligne udenlandske metropolers skyline? Er det blot et politisk – men i virkeligheden provinsielt og naivt – ønske om at fremstå ”stor”, der har kostet os udsigten, solen og forbindelsen til himlen? Hvilken anden værdi har vi egentlig fået?
I Berlin og Paris har man indført højdebegrænsninger på byens bygninger for at bevare deres særlige karaktertræk og identitet. I Radikale Venstre mener vi, at vi bør lade os inspirere heraf og dermed sikre noget af det helt særlige, vi har i Aarhus – kigget til bugten, over skovene, henover hustagene mod domkirken og rådhustårnet. Det er en del af byens identitet, og når vi bygger højt, forsvinder det. Når vi lukker himlen ude, er den væk.
Derfor foreslår vi i Radikale Venstre, at man ikke må bygge højere end seks etager i den centrale by. Ikke fordi vi vil bremse udviklingen, men fordi vi vil sikre, at udviklingen sker i øjenhøjde – med respekt for dem, der bor her, og dem, der kommer efter os.
Vi ønsker en byudvikling med omtanke, skønhed og menneskelighed. Og vi ønsker, at Aarhus tør sige nej, når svaret på “hvad får vi ud af det?” lyder: Ikke nok.
Byen er vores hjem – og vi skal passe på den, for alles skyld, der bor i den.
