Gellerup skal rebrandes med nyt navn

/i , /af

Af Metin Lindved Aydin, Arkitekt, byrådsmedlem for Radikale Venstre og Hans Jørgen Vesthardt, Arkitekt M.A.A., byrådskandidat for Moderaterne i Aarhus

Nu er det tid til at justere og udvikle Gellerup i stedet for at bruge milliarder på at rive ned. Arkivfoto: Benny Kjølhede

Gennem vores lange virke som arkitekter både i udlandet og her i Aarhus har vi bidraget til at skabe rammerne for det, som er selve grundlaget for menneskeliv: Hjemmet. Et hjem, hvor man trives, vokser op, danner familie og liv. Derfor er det med tungt hjerte, at vi ser, hvordan Gellerup-området i Aarhus gennem de sidste mange år er blevet udsat for en massiv og relativt ensidig fysisk nedrivningskløe.

Gellerups lejligheder blev i sin tid bygget med store velfærdsdrømme. De er godt indrettede og har arkitektoniske kvaliteter, men måske tænkte man lidt for meget i »bo-maskiner« og lidt for lidt i »hjem«. Nu er det tid til at justere og udvikle Gellerup i stedet for at bruge milliarder på at rive ned.

Forestil dig, at dit barndomshjem bliver revet ned. Ikke fordi det er sundhedsskadeligt, men fordi hver anden beboer i et boligområde har ikke-vestlig baggrund. Sociale udfordringer kan ikke løses med bulldozere alene, hvilket TV2 netop har dokumenteret.

Den store byfornyelsesplan for Gellerup er forældet og virker ikke.

Annuller det planlagte og start forfra. Der er evidens for, at den kurs, der er lagt, ikke virker. Det at behandle sociale problemer med bulldozere og bygge nye betonbyggerier med ringere boliger, med mindre altaner, mindre elevatorer, mindre dagslys virker som en idiotisk leg med menneskers liv. En politisk, mekanisk, rutinepræget leg med legoklodser er en dyr strategi, der ikke alene har haft minimale positive resultater – ifølge kommunens egne indikatorer – men som har kostet det danske samfund over 10 milliarder kroner. Et beløb, der kunne have gjort en reel forskel for børn og unge i området, hvis det var blevet investeret i flere voksne i daginstitutioner, skoler og opsøgende socialt arbejde.

Man gav beboere, som blev tvangsflyttet, en »tryghedsgaranti«, men i praksis blev den ikke værdibærende. Ressourcestærke beboere forlod området frivilligt. Dem med færre valgmuligheder blev flyttet rundt – ofte blot »over gaden«. På en række af de parametre, områdets udsathed måles på – blandt andet kriminalitet, sociale udfordringer og tilknytningen til arbejdsmarkedet – havde alle håbet på meget mere, for i dag ser vi ikke nogen markant forandring. Til gengæld er området blevet rykket fra hinanden, og sammenhængskraften er blevet svækket.

Vi må konstatere: Fysiske forandringer alene løser ikke sociale udfordringer. Entreprenørmaskiner kan ikke agere socialarbejdere eller skabe fællesskab. Det er nødvendigt at sadle om – ikke blot af hensyn til økonomi eller jura – vi afventer jo en EU-dom, som med stor sandsynlighed underkender ghettoloven – men også af hensyn til anstændighed, klima og samfundsværdi.

Et meningsfuldt alternativ findes. København gik i en anden retning op mod årtusindskiftet: 19.000 ældre lejeboliger blev solgt som andelsboliger til beboerne selv for deres eget indskud. Det skabte ejerskab, ansvarsfølelse og styrket lokal forankring. Det tidligere nedslidte Vesterbro og Nørrebro er i dag attraktive bykvarterer – ikke fordi man rev ned, men fordi man gav mennesker ansvar og muligheder. Kan modellen kopieres én til én i Gellerup? Nej. Men den viser, at der findes mere menneskelige veje til forandring end tvang og nedrivning.

Visionen kunne være at hæve bebyggelsesprocenten fra 50 til 150, så transformeres Gellerup fra forstad til en rigtig by, tilsvarende Frederiksbjerg.

Og når vi er i gang med reelle forandringer, kan en rebranding af området samtidig overvejes: Brabrandsbjerg – med geografisk resonans, for topografisk har landskabet en vis højde i forhold til resten af Aarhus, sådan som »bjerg« ofte bruges i danske stednavne: som en let forhøjning eller symbolsk markør. Højbjerg. Christiansbjerg. Brabrandsbjerg.

Brabrandsbjerg – med stærke lokale rødder, med udsyn og ambitioner. Ikke som en ny og anonym forstad, men som en selvstændig og karakterfuld bydel med identitet og stolthed.

Velkommen til Brabrandsbjerg bygget med mennesker i centrum.

Vi foreslår følgende:

  • Stop alle planlagte nedrivninger. Det giver hverken mening økonomisk, socialt eller klimateknisk.
  • Bevar og genbrug den eksisterende bygningsmasse. Gellerup-lejlighederne er velbyggede, rummelige og fleksible – med store altaner, gennemlysning og gode fællesarealer.
  • Etabler lokale andelsforeninger i hver opgang. Lad beboerne selv få mulighed for ejerskab – i stedet for at bruge milliarder på nedrivning.
  • Understøt det lokale liv med værksteder, frisørsaloner, cykel- og bilværksteder – skab plads til iværksætteri og hverdagsliv.
  • Øg det boligsociale arbejde markant og sæt målrettet ind med flere ressourcer til pædagoger og lærere i nærområdet.
  • Annuller den nu forældede byomdannelsesplan, og start forfra med respekt for det bestående – og med beboerne og dygtige arkitekter og byudviklere som medspillere.
  • Visioner skabes gennem det tegnede og ikke gennem det regnede. Regnedrengene har fejlet.
  • Gellerup er ikke en fejltagelse, der skal slettes. Det er et historisk og arkitektonisk relevant velfærdsbyggeri med stort potentiale for genbrug, bæredygtighed og fællesskab. Det har værdi – menneskelig, social og klimamæssig – som ikke må undermineres af kortsigtede løsninger og symbolpolitik.
  • Forandring kræver mod. Modet er at stå fast på det, der virker. Byg videre på bydelen Gellerup, som i 1970 blev kåret som Danmarks kønneste by af BT.
  • Vi skal ikke jage nye illusioner – men investere i det, vi allerede har: mennesker og fællesskaber.
  • Gellerup skal ikke fjernes, det skal forfines, så forstaden Gellerup kan blive til Brabrandsbjerg.